Musik foredrag
Musikforedraget om Michael Bundesen
Michael Bundesen døde i 2020 og efterlod med sin fantastiske stemme et hul i den dansk musikhistorie.
I mere end 38 år. var han stemmen og frontfiguren i Shu-bi-dua.
Jeg fortæller historien om Michael Bundesens liv, hans opvækst, tiden i Shubidua og livet efter blodpropperne som satte en stopper hans sang-karriere.
Musikforedraget vil undervejs være krydret med Shu-bi-duas melodier og deres fantastiske tekstunivers.
Varighed: 2×45 minutter
Musikforedraget om Four Jacks
Four Jacks stod på skulderen af Mills Brothers, The Platters og andre store amerikanske sangere og sanggrupper og med bla. John Mogensens danske oversættelse og arrangementer af sangene, slog de Danmark omkuld. Og den dag i dag er Four Jacks stadig kendt rundt om i det ganske land.
Jeg spiller Four Jacks sange på min akustiske guitar og fortæller historien om hvem Four Jacks var, hvordan de mødtes, fik succes, turnerede Danmark tynd, hvordan de gik i opløsning og går i dybden med den succes de fik igen hver for sig.
Varighed: 2×45 minutter
Musikforedrag om Den danske filmskat 1950-59
Et musikforedrag med fokus på de største danske filmsange og de skuespillere, som dominerede filmlærredet i årene 1950-59
Jeg fortæller historien om skuespillerne og synger ”deres” sange akkompagneret af min akustiske guitar.
Poul Reichardt, Peter Malberg, Ib Schønberg, Dirch Passer, Ove Sprogøe, mfl.
Genhør bl.a. sangene ”Er du dus med himlens fugle”, ”Du er min øjesten”, ”Den danske sommer”, ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til”
Varighed: 2×45 minutter
Musikforedraget om John Mogensen
I anledningen af John Mogensens 90 års fødselsdag i 2018, valgte jeg at lave et musikforedrag om John Mogensen.
Jeg fortæller historien om John Mogensens liv, hans opvækst, tiden i Blue Boys og i Four Jacks, og hans endelige gennembrud som soloartist først i 70´erne.
Musikforedraget vil undervejs være krydret med sange fra Johns karriere.
Vil du høre min historie om John Mogensen?
Varighed: 2×45 minutter
Musikforedraget om Kim Larsen
Kim Larsen blev kaldt Danmarks nationalskjald.
Med sin fængende lyrik og ørehængende melodier indtog han danskernes hjerter i flere årtier.
Jeg fortæller historien om Kim Larsens liv, hans opvækst, tiden i Gasolin`, sideprojekterne og hans lange solokarriere.
Undervejs vil jeg synge sange fra Kim Larsens univers, udsat for akustisk guitar og min rustne tenor.
Varighed: 2×45 minutter
Musikforedraget om Flemming Bamse Jørgensen
Thomas Holst fortæller historien om Flemmings liv, hans opvækst, tiden som ung musiker i Århus, kærligheden og det at være hele Danmarks Bamsefar. Musikforedraget vil undervejs være krydret med sange fra Bamses karriere, lige fra Vimmersvej til Stand by me.